Om bogen
100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet
Asger Jorn var en enestående dansk kunstner. Han arbejdede med utrolig mange forskellige materialer og kunstneriske udtryk og eksperimenterede hele sit liv med nye måder at lave billeder på. Vi ønsker at dele Jorns kreative og kunstneriske univers med børnefamilier i hele Danmark.
Bog og hjemmeside
Bogen ”100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet” indeholder 100 sjove kunst-eksperimenter, hvor fokus er på proces, sanselighed, historiefortælling og den gode samtale. Med fantasi og helt enkle midler styrker vi livsglæde og fællesskab på en underholdende måde. Alle kan være med. Hjemmesiden indeholder desuden en række inspirationsfilm, hvor Ramasjang-vært Jacinta afprøver nogle af eksperimenterne.
Ting fra køkkenskuffen
I kan godt glæde jer. I kommer til at lave billeder under et bord, på en stol, på hjul og på græsplænen. I kommer til at bruge fingre, tæer, glaskugler, en cykel, en kartoffel, kartoner fra cornflakes og en masse andre ting, som kan findes i penalhuset, køkkenskuffen, køleskabet eller naturen.
Afprøv Jorns teknikker
Undervejs kommer I til at afprøve de materialer og teknikker, som Jorn brugte i sine billeder. Det gælder ikke om at få det til at ligne Jorns billeder, men om selv at udforske en hel masse forskellige måder at lave billeder på.
Til lærere og pædagoger
”100 Jorn-eksperimenter” kan sagtens bruges undervisningen og give inspiration til at arbejde med visuelle udtryksformer. Nogle eksperimenter tager 2 minutter, andre en halv time, og nogle varer resten af livet.
Instagram
Del dine eksperimenter under #100xjorn






















