100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet
Asger Jorn var en enestående dansk kunstner. Han arbejdede med utrolig mange forskellige materialer og kunstneriske udtryk og eksperimenterede hele sit liv med nye måder at lave billeder på. Vi ønsker at dele Jorns kreative og kunstneriske univers med børnefamilier i hele Danmark.Bog og hjemmesideBogen ”100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet” indeholder 100 sjove kunst-eksperimenter, hvor fokus er på proces, sanselighed, historiefortælling og den gode samtale. Med fantasi og helt enkle midler styrker vi livsglæde og fællesskab på en underholdende måde. Alle kan være med. Et restlager af bogen uddeles gratis til alle elever i første klasse i skoleåret 2020/21 så længe lager haves og kan bestilles i klassesæt her. Hjemmesiden indeholder desuden en række inspirationsfilm, hvor Ramasjang-vært Jacinta afprøver nogle af eksperimenterne.Ting fra køkkenskuffenI kan godt glæde jer. I kommer til at lave billeder under et bord, på en stol, på hjul og på græsplænen. I kommer til at bruge fingre, tæer, glaskugler, en cykel, en kartoffel, kartoner fra cornflakes og en masse andre ting, som kan findes i penalhuset, køkkenskuffen, køleskabet eller naturen.Afprøv Jorns teknikkerUndervejs kommer I til at afprøve de materialer og teknikker, som Jorn brugte i sine billeder. Det gælder ikke om at få det til at ligne Jorns billeder, men om selv at udforske en hel masse forskellige måder at lave billeder på.Til lærere og pædagoger”100 Jorn-eksperimenter” kan sagtens bruges undervisningen og give inspiration til at arbejde med visuelle udtryksformer. Nogle eksperimenter tager 2 minutter, andre en halv time, og nogle varer resten af livet. Bogen er personlig, og hvert barn (og hver lærer) skal derfor have en bog. Husk at sende bogen med hjem i tasken, så børnene kan hygge sig med den ved køkkenbordet sammen med de voksne.InstagramHvis I vil holde jer opdaterede omkring, hvilke eksperimenter andre laver og I vil have sneak peaks på nyheder kan I også følge os på Instagram. https://www.instagram.com/museumjorn/Del dine eksperimenter under #100xjorn
Parterne bag 100 Jorn-eksperimenter
Bogen ”100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet” og hjemmesiden 100xjorn er et produkt af flere års arbejde udført af et team på Museum Jorn: Karen Friis, Mette Hanghøi, Kirsten Tolstrup, Lars Hamann, Katrine Nør Andersen og Niels Povlsgaard. Bogen er grafisk tilrettelagt af Malene Hald.Projektet er støttet af Nordea-fonden. Det er muligt at tilbyde bogen gratis til alle børn i første klasse i Danmark på grund af generøs støtte fra Nordea-fonden, der har støttet udgivelsen med 4,8 mio. kr.
Et restlager af bogen uddeles gratis til alle 1. klasses elever i skoleåret 2020/21 og kan bestilles i klassesæt her på siden mod betaling af porto og ekspeditionsgebyr.Bogen er trykt i 2. oplag i 65.000 eksemplarer.